Speak Up – Sådan gør du
We speak up
Et af principperne i Code of Conduct er, at vi skal "Speak Up". Vi spørger vores ledere og Compliance-funktionen, når vi har spørgsmål om, hvorvidt visse aktiviteter er etisk korrekte eller i overensstemmelse med Code of Conduct, og vi sætter altid spørgsmålstegn ved og indberetter aktiviteter, som vi mener kan være i strid med Code of Conduct eller gældende lovgivning. Når vi indberetter, er vi med til at sikre, at Telenor kan holde sit løfte om altid at handle lovligt og etisk korrekt, og vi hjælper virksomheden med at beskytte sit gode omdømme. Dette er et ansvar, som vi alle sammen har som medarbejdere i Telenor.
Nogle gange kræver det mod at stå frem og dele dine tanker. Hvis du ikke har det godt med at fortælle eller indberette noget til din leder eller Compliance-funktionen, kan du bruge Integrity Hotline, som er åben for alle medarbejdere, forretningspartnere og interessenter. Integrity Hotline sikrer beskyttelse af de personer, der indberetter et problem, og dem, henvendelsen drejer sig om, fordi indberetningen sker gennem en kanal, der drives af en uafhængig virksomhed. Alle indberetninger behandles fortroligt, og kun meget få mennesker har adgang til dem. Denne kanal er altid åben og er tilgængelig på de fleste lokale sprog. Du kan vælge at forblive anonym. Din identitet er fortrolig, medmindre du giver dit samtykke til andet.
Alle indberetninger tages alvorligt, og der bliver fulgt op på dem på en retfærdig og objektiv måde. Først modtages og gennemgås indberetningerne af Group Internal Audit & Investigation (GIAI). I sager om alvorlige beskyldninger eller bekymringer vil GIAI foretage en uafhængig undersøgelse for at afklare de relevante omstændigheder. Andre sager overdrages til forretningsenheden og behandles af en uafhængig funktion, der udpeges til formålet. Alle funktioner skal holde oplysningerne strengt fortrolige for at sikre processens integritet.
En vigtig del af vores compliance-program handler om at træffe korrigerende foranstaltninger og i givet fald disciplinære foranstaltninger. I alle tilfælde hjælper Compliance-funktionen ledelsen med at løse de undersøgte problemer for at vurdere, om der skal træffes disciplinære eller korrigerende foranstaltninger. Alle, der handler i strid med loven, Code of Conduct eller en af Telenors politikker eller manualer, kan blive gjort til genstand for disciplinære foranstaltninger, herunder afskedigelse. Sådanne overtrædelser kan skade Telenors omdømme og resultere i økonomiske tab, og overtrædelser af loven kan medføre, at Telenor, og eventuelt også den krænkende part, idømmes bøder, erstatningsansvar og i nogle tilfælde fængselsstraf.
Det er vigtigt at huske, at vi alle kan indberette mistanke om uetisk eller ulovlig adfærd uden at behøve at være bange for konsekvenserne. Telenor tillader ikke nogen form for repressalier mod dem, der står frem i god tro.