Solution Architect
About the position
Er du engageret i at bygge IT-arkitektur, der skaber værdi for både kollegaer og kunder? Som Solution Architect i Telenor får du ansvar for vores ServiceNow platform, der er rygraden i Telenors drift. Du får frihed til at udfordre, tænke nyt og udvikle dig fagligt i en rolle, hvor du designer fremtidens digitale løsninger. Interesseret?
“Trives du i spændet mellem teknik, mennesker og udvikling, så er det her stillingen for dig. Du får mulighed for at bidrage til, hvordan Telenors ITIL og IT-drift skal se ud i fremtiden med fokus på automatisering og sikkerhed. Kort sagt, får du frihed til at udvikle, træffe beslutninger og have det sjovt med dine kollegaer samtidig.”
– Dan Dencker Frederiksen, Head of Service Management & Automation
Skab løsninger, der har stor betydning for Telenors teknologiske retning
Som Solution Architect i Service Management & Automation teamet bliver du en del af Technology i Telenor. Teamet udvikler og vedligeholder platforme og workflows, som sikrer, en stabil IT-drift, og at Telenor effektivt kan levere en tryg og sikker oplevelse til kunderne.
I denne stilling bliver du Solution Architect hvor du, sammen med teamet, har ansvar for vores ServiceNow platform. Du får mulighed for at:
Designe og bygge arkitektoniske løsninger, der understøtter hele organisationen
Udnytte ServiceNow-platformens muligheder – inkl. AI til automatisering og optimering
Sikre, at forretningens behov omsættes til effektive tekniske løsninger med blik for sikkerhedsagendaen
Kvalitetssikre, at løsninger lever op til både funktionelle og tekniske krav
Samarbejde med leverandører, udviklere og specialister.
Bliv arkitekten bag Telenors ServiceNow-platform og en betroet sparringspartner, der omsætter teknisk viden til effektive løsninger
Som vores nye Solution Architect bliver du en nøglespiller i at udvikle løsninger, der skaber værdi - og du får plads til at udfordre, tænke nyt og vokse med opgaverne undervejs.
Du bidrager med din forståelse for og evne til at skabe IT-arkitektur på vores ServiceNow platform. Her får du mulighed for at kombinere din tekniske viden med evnen til at skabe overblik og samarbejde på tværs af organisationen. Som person er du nysgerrig og opsøgende på både opgaver og arbejdsmetoder, og du anser dig selv som en vellidt sparringspartner, der deler ud af din viden.
Vi forestiller os, at den ideelle kandidat kan genkende dele af følgende:
Erfaring med ServiceNow-platformen og gerne kendskab til moduler - ITSM, ITOM, IRM og AI-funktioner (Now Assist) foretrækkes.
Baggrund som udvikler med viden om API, systemintegration, scripting og databaser med en automation-first tankegang.
Evne til at skabe arkitektonisk overblik og omsætte komplekse tekniske krav til klare og skalerbare løsninger
Gode kommunikationsevner og lyst til at samarbejde på tværs af forretningen
En struktureret tilgang og evne til at prioritere i et omskifteligt miljø med mange opgaver.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Der venter dig 17 Fantastiske forbindelser i Service Management & Automation teamet, som alle har en høj faglighed og tæt samarbejde for hver dag at levere løsninger, der understøtter hele organisationen – fra daglig drift til strategiske initiativer. Vores team bygger på tillid og Telenors Tight-Loose-Tight som ledelsesfilosofi, og vi har en kultur præget af humor, sparring, og respekt.
Er du nysgerrig på at vide mere om Technology i Telenor, kan du læse mere her.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dan Dencker Frederiksen, Head of Service Management & Automation på DDEF@telenor.dk eller tlf. 60 50 51 50.
Lyder rollen som et match til dig, søger du nemt via linket her på siden – du behøver ikke skrive en ansøgning, men vi ser gerne et CV og et par ord om din motivation i vores ansøgningsformular.
Vi ser frem til at høre fra dig.

