Praktik i Telenor: Data, drift og økonomi i Channel Management

Company
Telenor Danmark
Aalborg   9000 Denmark
Category
Consumer
Apply here

About the position

Er du nysgerrig på, hvordan data, økonomi og drift spiller sammen for at skabe gode kundeoplevelser i en stor organisation? Som praktikant i Channel Management hos Telenor får du mulighed for at komme hele vejen rundt om teamets kerneopgaver fra dataanalyse og rapportering til vagtplanlægning og forecasting. Du bliver en del af det operationelle maskinrum, der sikrer, at vores kundevendte kanaler har de rette ressourcer og indsigter til at levere gode kundeoplevelser. Interesseret?


”At være praktikant i Telenor er en værdifuld mulighed for at arbejde med et område, der er spændende og som komplimenterer min uddannelse og fremtidige karriere."
– Emilie, tidligere praktikant i Telenor


Få indsigt i hele maskinrummet bag kundeoplevelsen
Channel Management er organisatorisk placeret i Consumer-divisionen. Teamet arbejder for at sikre, at Telenors kundevendte kanaler, har de bedste forudsætninger for at træffe beslutninger der understøtter de gode kundeoplevelser baseret på data og økonomiske indsigter. Som praktikant får du mulighed for at arbejde i forskellige dele af Channel Management, hvor du både bidrager til den daglige drift, rapporterer og analyserer på performance, og er med til at sætte data sammen og visualisere det til front-end brug. Du vil opnå en bred forretningsforståelse og kan selv være med til at tilpasse din praktik ud fra din profil og interesser, så du får mest muligt ud af forløbet.

Konkret vil du have opgaver inden for:

  • Data og BI-rapportering med fokus både på daglig drift og opsætning af rapporter
  • Analyse, forecast og andre finansielle opgaver
  • Workforce Management - vagtplanlægning herunder optimering og drift.


Du omsætter data til værdi gennem nysgerrighed og forretningsforståelse
For at blive vores nye praktikant skal du gå på en relevant lang videregående uddannelse. Din studieretning er ikke altafgørende, men kunne være fx cand.merc., cand.oecon., datalogi, sundhedsteknologi eller lignende. Det vigtigste er, at du er interesseret i at omsætte data og indsigter til konkrete løsninger. Din nysgerrighed og vilje til at lære nyt motiverer dig til at arbejde med forskellige opgaver og opnå en bred forretningsforståelse. Du arbejder struktureret og trives i et miljø, hvor du får mulighed for at bidrage med dine idéer og din faglighed.


En praktikplads fyldt med Fantastiske forbindelser
I Telenor ved vi, hvor vigtig en god praktikperiode er. Vi vil derfor gerne tilbyde dig en spændende mulighed for at komme ind i en organisation, hvor vi både giver dig ansvar og udfordrer dig fagligt på den sjove og inspirerende måde.

Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.

Du bliver en del af Channel Management, hvor du får 12 engagerede kollegaer, der trives i at være sociale sammen og prioriterer fælles dage på kontoret, samtidig med der er fleksible rammer for arbejdet. Det er afspejlet i vores kultur, at vi hele tiden udfordrer hinanden og udforsker muligheder for ny læring.

Det praktiske:

  • Praktikperioden er forårssemestret 2026 med opstart i januar eller februar
  • Praktikken er ca. 30-37 timer om ugen med fleksibilitet til studie og eksamener
  • Praktikken er ulønnet, men du får gratis frokostordning i vores kantine og spandevis af god kaffe
  • Du bliver en del af Telenor Student Network med sociale og faglige arrangementer, som både udvikler dit netværk og din faglighed. Du kan læse mere om Telenor Students her.


Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager Jill Dragsgaard på telefon +45 60503331.

Er du vores nye praktikant, så send gerne dit CV og øvrige relevante dokumenter via linket her på siden. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 19. november.