Praktik i Telenor: Arbejdsmiljøopgaver i Telenor People
About the position
Er du på udkig efter en spændende praktikplads, hvor du kan bidrage til arbejdsmiljø-indsatsen i en stor organisation? Som praktikant i People i Telenor får du mulighed for at arbejde med HR-processer, kommunikation samt at understøtte mere strategiske projekter. Du vil være med til at sikre, at Telenor fortsat har et sundt og trygt miljø, hvor medarbejderne trives. Interesseret?
”At være praktikant i Telenor er en værdifuld mulighed for at arbejde med et område, der er spændende og som komplimenterer min uddannelse og fremtidige karriere."
– Emilie, tidligere praktikant i Telenor
Du er med til at sikre de bedste forudsætninger for et sundt og sikkert arbejdsliv
I Telenor arbejder vi strategisk med arbejdsmiljøet for at skabe en organisation, hvor trivsel og sundhed går hånd i hånd med forretningens udvikling. Vores fornemste opgave er at sikre en hverdag i Telenor, hvor medarbejderne har det godt, også i en omskiftelig verden, der forandrer sig konstant. Vi arbejder løbende med at sikre de rette rammer for arbejdet på tværs af organisationen. Vi har masser af ambitioner og søger derfor en dygtig praktikant, som vil hjælpe os med at fuldføre vores opgaver.
Som vores nye praktikant vil du være med til at forme dine opgaver, men vi forestiller os bl.a. at du skal:
- Arbejde med optimeringen af arbejdsmiljøopgaven som helhed
- Bidrage til eksekveringen af den lovpligtige Arbejdspladsvurdering
- Understøtte aktiviteter der skaber det sunde og sikre arbejdsmiljø
- Udarbejde kommunikation til og fra vores arbejdsmiljøorganisation.
Sæt dine idéer i spil – og formidl dem med struktur og kreativitet
For at blive vores nye praktikant skal du gå på en relevant lang videregående uddannelse. Din studieretning er ikke altafgørende, men kunne være centreret omkring HR, Psykologi, Jura, Kommunikation eller noget tilsvarende. Det vigtigste er, at du har veludviklede analytiske evner, samt en nysgerrig tilgang til opgaveløsningen. Som person er du kreativ, god til at idegenere og har lyst til at byde ind med din viden. Du har evnen til at forstå og håndtere processer fra start til slut, og du er en dygtig kommunikator samt formidler. Med en struktureret tilgang til dit arbejde, sikrer du at både detaljer, kvalitet og deadlines bliver overholdt. Skulle du have kendskab til, eller erfaring med, arbejdsmiljøarbejde og lovgivning på dette område allerede, så vil det være ideelt, men uanset hjælper vi dig godt i gang med dine opgaver.
En praktikplads fyldt med Fantastiske forbindelser
I Telenor ved vi, hvor vigtig en god praktikperiode er. Vi vil derfor gerne tilbyde dig en spændende mulighed for at komme ind i en organisation, hvor vi både giver dig ansvar og udfordrer dig fagligt på den sjove og inspirerende måde.
Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Du bliver en del af People teamet, som er kendetegnet ved at være udviklingsorienteret, hvor der både er faglig og daglig sparring med kollegaer og en høj professionalisme. Samtidig er vi sociale og uformelle og fejrer både de store og små sejre i fællesskab.
Det praktiske:
- Praktikperioden er forårssemestret 2026 med opstart i januar eller februar
- Praktikken er ca. 30-37 timer om ugen med fleksibilitet til studie og eksamener
- Praktikken er ulønnet, men du får gratis frokostordning i vores kantine og spandevis af god kaffe
- Du bliver en del af Telenor Student Network med sociale og faglige arrangementer, som både udvikler dit netværk og din faglighed. Du kan læse mere om Telenor Students her.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Emilia Langgaard Iversen, HR Senior Consultant på mail emli@telenor.dk eller tlf. 60506261.
Er du vores nye praktikant, så send gerne dit CV og øvrige relevante dokumenter via linket her på siden. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 19. november.
Viertelenor
