Head of Enterprise
About the position
Vil du stå i spidsen for en af Danmarks største Enterprise-forretninger og være med til at sætte retningen for Telenors fremtidige vækst? Som Head of Enterprise får du ansvaret for en strategisk vigtig forretning med nogle af Danmarks største virksomheder og offentlige organisationer som kunder. Du bliver en central del af Telenor Erhvervs direktion og får et betydeligt mandat til både at levere resultater i dag og skabe den transformation, der skal positionere Telenor som en endnu bedre teknologipartner i morgen. Interesseret?
"Vi søger ikke en leder til at drive status quo. Vi søger en leder, der kan bygge videre på en robust forretning og samtidig være med til at definere, hvordan Telenor skal vinde i Enterprise-markedet de næste 5-10 år.” - Rasmus Rimhoff, Erhvervsdirektør
En forretning med momentum. En rolle med betydning.
Enterprise er en af de vigtigste vækstmotorer i Telenor Erhverv. Som Head of Enterprise får du ansvaret for at udvikle og skalere en forretning, der spænder fra Business Critical Services, Connectivity og Unified Communications til AI, Security, Managed Services og andre forretningskritiske løsninger. Du bliver en central drivkraft i Telenors transformation mod at blive den foretrukne teknologipartner for nogle af Danmarks største virksomheder og offentlige organisationer. Connectivity vil fortsat være fundamentet, men fremtidens vækst skal i stigende grad skabes gennem områder som cybersikkerhed, managed services, cloud, digitalisering og andre forretningskritiske løsninger. Som Head of Enterprise får du en central rolle i den udvikling.
Du får ansvar for den samlede Enterprise-forretning og bliver drivende i arbejdet med at:
Skabe lønsom vækst på tværs af Enterprise-segmentet
Udvikle og eksekvere den strategiske retning for forretningen
Forbedre vores position blandt nogle af Danmarks mest komplekse og forretningskritiske kunder
Udbygge Telenors rolle som strategisk rådgiver og teknologipartner på C-level
Videreudvikle organisationen, kompetencerne og den operating model, som skal skabe fremtidens resultater
Omsætte markedsmuligheder til konkrete kommercielle resultater
Du kommer til at arbejde tæt sammen med både kunder, ledergruppe og Telenor Group og bliver en vigtig stemme i udviklingen af Telenors samlede erhvervsstrategi.
Ledelse i spændingsfeltet mellem vækst og transformation
For at kunne levere skal du trives i krydsfeltet mellem strategi, kunder, ledelse og eksekvering. Du kan skabe følgeskab omkring en ambitiøs retning, men du har også fokus på de konkrete resultater. Du er lige så komfortabel i dialogen med en kundedirektion som i arbejdet med strategiske investeringer, organisationsudvikling og kommerciel eksekvering. Du forstår, hvordan man skaber vækst i komplekse B2B-forretninger, hvor relationer, rådgivning og tillid er afgørende faktorer. Samtidig har du erfaring med at drive forandringer og udvikle organisationer i markeder præget af teknologisk udvikling og stigende kundekrav.
Telenors strategiske ambitioner stopper ikke ved landegrænsen. Vores kommende kollega skal kunne arbejde i krydsfeltet mellem lokale markedsbehov og nordiske muligheder og være i stand til at opbygge relationer og samarbejder på tværs af Telenor Group.
Du kommer sandsynligvis fra en større B2B-, teknologi- eller IT-forretning, hvor du har haft ansvar for vækst, transformation og ledelse gennem ledere. Uanset din baggrund er det væsentlige, at du kan omsætte visioner til handling og skabe resultater gennem andre.
Herudover forestiller vi os, at du blandt andet bringer følgende med dig:
Erfaring med P&L-ansvar, strategisk kundesalg og komplekse kommercielle transformationer
Indsigt i områder som cloud, security, managed services, digital transformation eller beslægtede teknologiske forretningsområder
Nordisk erfaring og erfaring med større internationale kunder og at samarbejde på tværs af landegrænser.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden. Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Du bliver en del af Erhvervsdirektionen i Telenor Danmark, hvor fokus er på vækst, kundetilfredshed, transformation og udviklingen af fremtidens B2B-forretning. Sammen skal vi sikre stærke resultater samtidig med, at vi bygger næste generation af vores Enterprise-forretning.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Patricia Quistgaard på PQPOU@telenor.dk.
Kan du se dig selv i rollen og ønsker du at blive vores næste Fantastiske forbindelse, søger du stillingen via linket her på siden. Vi ser frem til at høre fra dig senest søndag d. 13 september!

