Peopleorienteret Butikschef til Telenor i Rosengårdcenteret, Odense

Company
Telenor Danmark
Odense Denmark
Category
Retail
Apply here

About the position

I Telenor tror vi på, at glade medarbejdere skaber bedre kundeoplevelser og fremskridt på den lange bane. Derfor leder vi nu efter en peopleorienteret Butikschef, der bliver hjertet af butikken, hvor din dagligdag vil centrere sig omkring udvikling af dine medarbejdere samt sikre deres motivation og trivsel gennem støttende lederskab. Interesseret?

“Som Butikschef i Telenor står du ikke alene. Du indgår i et tæt fællesskab af Butikschefer i regionen, hvor samarbejde, erfaringsudveksling og faglig udvikling er en naturlig del af hverdagen, og hvor vores fælles fremdrift afhænger af medarbejdernes trivsel.” – André Bondo Biilmann, Regionschef (Region Syd)

Du støtter dit team gennem samarbejde og engagerende ledelse
I Telenors butikker er vores fornemmeste opgave at skabe forbindelse mellem det, der giver folk mening, samt at give kunderne en tryg og behagelig oplevelse, når de besøger os. Vi ved, at glade medarbejdere, der har de rette forudsætninger, er nøglen til dette.

Som vores nye Butikschef i Rosengårdcenteret får du ansvaret for at etablere rammerne for et engagerende og udviklingsorienteret arbejdsmiljø, hvor detaljerne er i fokus, og hvor medarbejderne har de bedste forudsætninger for at levere et godt stykke arbejde. Din rolle er derfor ikke bare at lede, men at støtte og løfte dit team, så de bliver endnu dygtigere.

Du vil få en central rolle i at fastholde et solidt sammenhold i butikken og i at skabe en kultur, hvor læring, feedback og udvikling er noget, vi gør sammen. For vi tror på, at det er i fællesskab, vi skaber de bedste resultater – både for kunderne og for hinanden.

Dine primære opgaver bliver derfor at:

  • Skabe en sund og veldrevet butik, hvor drift, trivsel og performance går hånd i hånd

  • Udvikle og motivere dine medarbejdere gennem nærværende, peopleorienteret ledelse

  • Opbygge tillid og sammenhold, hvor der er plads til sparring, læring og udvikling

  • Opretholde den gode træningskultur ved at støtte dine medarbejdere i kundedialoger på gulvet

  • Afholde løbende 1:1-samtaler, hvor du arbejder målrettet med motivation, kompetenceudvikling og trivsel

En ansvarsbevidst og relationsskabende leder
Som Butikschef i Telenor spænder dine lederopgaver bredt, men dit primære fokus er altid dine medarbejdere. Du er struktureret og har overblik over dine opgaver, hvilket giver dig plads til at være en nærværende og engageret leder i hverdagen.

Du behøver hverken være tech-ekspert eller den skarpeste sælger i butikken. Det vigtigste er, at du er motiveret af ledelse, og at du motiveres af at se andre lykkes. Du støtter dine medarbejdere med en anerkendende og udviklende tilgang, og du har lyst til hele tiden at blive endnu bedre i din lederrolle.

Du kan kende dig selv i, at du:

  • Er organiseret og struktureret og sikrer klare rammer for dit team

  • Er relations skabende, støttende og oprigtigt interesseret i dine medarbejderes trivsel og udvikling

  • Har erfaring med ledelse samt ønsker om fortsat at dygtiggøre dig indenfor feltet

En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden. Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.

Ude i vores Retail arbejder vi i regioner for at sikre det bedst mulige samarbejde i butikkerne, og deler derigennem erfaringer for hele tiden at blive bedre. Du vil derfor indgå i en region bestående 10 dygtige Butikschefer, der er kendetegnet for den åbne tilgang og høj grad af sparring.

Vi tror på, at når du vokser, så vokser Telenor. Derfor kommer du, som vores nye Butikschef, på et internt forløb, der er skræddersyet til den ledelsesstil, vi arbejder efter i Telenor. Ligeledes kan du gennem din ansættelse hos os tage en akademiuddannelse i ledelse, så du kan bedrive ledelse, som ligeledes er fagligt understøttet. Vi kan derfor tilbyde dig et job, hvor du får lov til at udleve din interesse for ledelse og kontinuerligt udvikle dig.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Regionschefen André Bondo Biilmann på abii@telenor.dk eller også kan du læse mere om at være Butikschef i Telenor her.

Er ovenstående én rolle, du kan se dig selv i, så send din ansøgning afsted allerede i dag, vi ønsker at besætte denne rolle hurtigst muligt, og afholder derfor samtaler løbende. Du søger blot via linket her på siden. Ansøgning er ikke påkrævet. Vi ser frem til at høre fra dig senest d. 21/4 2026!