Praktik i Telenor: Financial Risk & Assurance

Company
Telenor Danmark
Aalborg   9000 Denmark
Category
Finance
Apply here

About the position

Vil du arbejde med større datamængder og analyser og være med til at levere værdiskabende indsigter til forretningen i Telenor? Så er du måske den praktikant, vi leder efter til Finansdivisionen i Telenor. Her bliver du en del af et team, der altid sikrer et højt kvalitetsniveau indenfor vores fagområde og som vægter faglig sparring højt. Interesseret?

”At være praktikant i Telenor er en værdifuld mulighed for at arbejde med et område, der er spændende og som komplimenterer min uddannelse og fremtidige karriere."
– Emilie, tidligere praktikant i Telenor

Optimering af tab og værdiskabende indsigter
Som vores nye praktikant bliver du en del af Financial Risk & Assurance teamet, som er forankret i Telenors finansdivision. I teamet arbejder vi hver dag på at forbedre vores tab og optimere Revenue processer, hvilket du vil få en rolle i at bidrage til. Vi har fokus på at sikre, at Telenor har den optimale kreditvurdering af vores kunder og vi gennemfører ordrekontrol for nedbringelse af fraudulent køb. Samtidig er vi ansvarlige for rykker- og inkassoprocesserne samt løbende forbedring af disse til gavn for kunderne og Telenor. Vi er ligeledes ansvarlige for forskellige typer af afstemninger og datamodeller som udvikles i APP’s.

Du vil som vores nye praktikant komme til at spille en vigtig rolle i vores opgaveløsning, hvor du vil bidrage til den daglige overvågning af vores processer samt udarbejdelse af indsigter til optimering af Telenors tab. Du vil få mulighed for at arbejde datadrevet og udvikle nye spændende analyser, alt sammen for at bidrage til værdiskabelsen for Telenor og vores kunder.

Dygtig analytiker med motivation for datadrevet arbejdet
For at blive vores nye praktikant skal du være studerende på en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau. Din studieretning er ikke altafgørende, men du kan f.eks. være i gang med Cand. Oecon., Matematisk Økonomi, Datavidenskab eller noget tilsvarende. Har du kendskab til Machine Learning vil det være godt, men bestemt ikke et krav. Det vigtigste er, at du finder det motiverende at analysere data og skabe datadrevet indsigter, som du kan videreformidle på en let forståelig måde.

Vi forestiller os, at du kan bidrage med nogle af følgende evner:

  • Kendskab til SQL eller generelt kodning eks. Python, ML, AI

  • Kendskab til værktøjer som eks. Hue, Qlik, Looker

  • Finansielt mindset og god forståelse for data

  • Gode formidlingsevner.

En praktikplads fyldt med Fantastiske forbindelser
I Telenor ved vi, hvor vigtig en god praktikperiode er. Vi vil derfor gerne tilbyde dig en spændende mulighed for at komme ind i en organisation, hvor vi både giver dig ansvar og udfordrer dig fagligt på den sjove og inspirerende måde.

Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden. Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.

I Financial Risk & Assurance teamet er vi syv engageret kollegaer, der har forskellige profiler og færdigheder med baggrunde relateret til IT. Vores omgangstone er sjov og uformel og kendetegnet ved teamet er et godt samarbejde med en god og åben dialog, hvor vi hjælper hinanden.

Det praktiske:

  • Praktikperioden er efterårssemestret 2026 med opstart i august eller september

  • Praktikken er ca. 30-37 timer om ugen med fleksibilitet til studie og eksamener

  • Praktikken er ulønnet, men du får gratis frokostordning i vores kantine og spandevis af god kaffe

  • Du bliver en del af Telenor Student Network med sociale og faglige arrangementer, som både udvikler dit netværk og din faglighed. Du kan læse mere om Telenor Students her.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulla Bach Jensen, Head of Financial Risk & Assurance på UBA@telenor.dk.

Er du vores nye praktikant, så send gerne dit CV og øvrige relevante dokumenter via linket her på siden.

Vi ser frem til at høre fra dig!