Praktik i Telenor: Talent Attraction & People Operations

Company
Telenor Danmark
Aalborg   9000 Denmark
Category
People & Organization
Apply here

About the position

Interesserer du dig for mennesker, og har du lyst til at blive klogere på en bred vifte af opgaver indenfor People-området i en stor international organisation? Som praktikant i People i Telenor får du en spændende praktikplads, hvor du kan kombinere din akademiske viden fra studiet med relevant praksiserfaring. Interesseret?

”At være praktikant i Telenor er en værdifuld mulighed for at arbejde med et område, der er spændende og som komplimenterer min uddannelse og fremtidige karriere."
– Emilie, tidligere praktikant i Telenor

Du er med til at forme den gode medarbejderoplevelse
Som vores nye praktikant bliver du en del af Talent Attraction & People Operations-teamet. Vi arbejder målrettet med både at sikre, at vi tiltrækker de rette talenter og samtidig skaber de bedste rammer for et sundt, trygt og engagerende arbejdsliv. I rollen får du derfor mulighed for at opnå en helhedsforståelse for medarbejderrejsen – fra den første kontakt med en potentiel kandidat til hverdagen som medarbejder i Telenor.

Rollen er tilrettelagt med fokus på læring, ansvar og praktisk erfaring. Det betyder, at du vil få berøring med opgaver relateret til både tiltrækning af nye Fantastiske forbindelser og understøttelse af den gode medarbejderoplevelse, og du bliver en aktiv del af teamets daglige arbejde og projekter.

Du kan være med til at forme dine opgaver selv alt efter din interesse, men vi forestiller os bl.a. at de vil relatere sig til:

  • Rekrutterings- og Talent Attraction-aktiviteter, herunder onboarding, kandidatkommunikation, employer branding-initiativer samt indsatser inden for diversitet & inklusion

  • People Operations-opgaver, der understøtter en god og tryg hverdag for medarbejderne fx inden for arbejdsmiljø, trivsel og interne People-processer

  • Ad hoc-opgaver og mindre projekter, hvor du får mulighed for at omsætte din viden fra studiet til praksis.

Du er nysgerrig og trives med alsidige opgaver
For at blive vores nye praktikant skal du gå på en relevant lang videregående uddannelse, hvilket kunne være inden for HR, Arbejdslivsstudier, Kommunikation, Psykologi eller lignende - og du har lyst til at omsætte din viden fra studiet til praksis. Som person er du nysgerrig og læringsorienteret, og du motiveres af at få indsigt i, hvordan vi arbejder med både Talent Attraction og People-relaterede indsatser. Du trives i en rolle med alsidige opgaver, hvor du både arbejder struktureret og har mulighed for at byde ind med idéer og nye perspektiver.

Vi håber desuden, at du kan se dig i følgende:

  • Har interesse for mennesker, samarbejde og den gode medarbejderoplevelse

  • Er initiativrig og tager ansvar for dine opgaver samt evt. deadlines

  • Kommunikerer klart og professionelt

  • Er målrettet, detaljeorienteret og kan lide, når det går stærkt

En praktikplads fyldt med Fantastiske forbindelser
I Telenor ved vi, hvor vigtig en god praktikperiode er. Vi vil derfor gerne tilbyde dig en spændende mulighed for at komme ind i en organisation, hvor vi både giver dig ansvar og udfordrer dig fagligt på den sjove og inspirerende måde.

Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.

Du bliver en del af Talent Attraction & People Operations, som arbejder tæt sammen på tværs af Aalborg og København. Stillingen kan derfor besættes fra begge lokationer. Teamet er kendetegnet ved at være udviklingsorienteret, hvor der både er faglig og daglig sparring med kollegaer og en høj professionalisme. Samtidig er vi sociale og uformelle og fejrer både de store og små sejre i fællesskab.

Det praktiske:

  • Praktikperioden er efterårssemestret 2026 med opstart i august eller september

  • Praktikken er ca. 30-37 timer om ugen med fleksibilitet til studie og eksamener

  • Praktikken er ulønnet, men du får gratis frokostordning i vores kantine og spandevis af god kaffe

  • Du bliver en del af Telenor Student Network med sociale og faglige arrangementer, som både udvikler dit netværk og din faglighed. Du kan læse mere om Telenor Students her.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla Rosenkilde, Head of Talent Attraction & People Operations på mail CLA@telenor.dk.

Er du vores nye praktikant, så send gerne dit CV og øvrige relevante dokumenter via linket her på siden. Vi ser frem til at høre fra dig!