Contract & Process Consultant
About the position
Vil du være med til at bygge et moderne proceslandsskab med governance som fundament, i en central rolle i Technology, der giver dig både faglig tyngde og høj synlighed i organisationen? Som Contract & Process Consultant får du mulighed for at forme strukturerne, skabe sammenhæng i en kompleks organisation og arbejde tæt på både beslutninger, data og teknologi. Du bliver specialisten på procesområdet og skal være med til at gøre det lettere for hele Technology at lykkes. Interesseret?
"Det er en rolle, hvor du får mulighed for at komme ind og bidrage til og forme Technologys arbejde fra første dag. Du bliver specialisten og får lov til at opbygge vores proceslandskab, så det er ensartet, effektivt og compliant på tværs af Technology" – Regin Jæger Madsen, Senior Technical Manager
Byg strukturen. Sæt retningen. Skab sammenhæng.
Som vores nye kollega, bliver du en del af Projects & Innovation teamet i Technology divisionen. Vi er et tværgående team, hvis hovedfokus er at levere processer, ydelser og governance, der optimerer og simplificerer vores kollegers hverdag i Technology, så vi kan blive ved med at levere kritisk infrastruktur, der sikrer stabil og tryg drift i en verden præget af usikkerhed.
Som Contract & Process Consultant får du en nøglerolle i at udvikle og forankre vores fremtidige proces- og governancelandskab på tværs af Technology. En vigtig del af arbejdet handler om at sikre, at vores kontrakt- og licensstyring lever op til kravene i NIS2 – EU’s ramme for at styrke sikkerheden i kritiske digitale tjenester. Du bidrager til at skabe klare processer, styring og datagrundlag, der gør os compliant, robust og klar til fremtiden. Det betyder, at du som noget af det første skal være med til at sikre, at vi får opbygget den rette governance og procesmodel med henblik på at opretholde rette niveau af compliance. Samtidig vil du også få opgaver relateret til kontrakthåndtering, hvorfor du skal være indstillet på en varieret hverdag, hvor du den ene dag dykker ned i de tekniske afsnit i en kontrakt, og den næste dag opbygger processer for håndtering af licensudløb eller forfinelse af data i ServiceNow.
Konkret bliver dine kerneopgaver at:
Opbygge og forankre processer og governance
Sikre korrekt og struktureret data i ServiceNow
Udvikle systemunderstøttelse og funktionelle krav
Understøtte Technology med kontrakt‑ og licensprocesser
Drive samarbejder, der får processer til at virke i praksis.
Du designer processer, der fungerer og som skaber værdi for hele Technology
Du bringer en solid forståelse for procesdesign og implementering gerne fra en større IT virksomhed, og du har kendskab til de tekniske rammeværker, du skal arbejde ind i, herunder NIS2. Samtidig formår du at skabe struktur i kompleksitet og omsætte tekniske, juridiske og regulatoriske krav til processer, der fungerer i praksis på tværs af organisationen. Vores drift er bygget op omkring ServiceNow, hvorfor du skal kunne sikre at data og processerne er forankret heri.
Som Contract & Process Consultant får du mange snitflader og bliver en del af en organisation, hvor samarbejde er essentielt for alt, vi gør. Derfor er det vigtigt, at du trives i samarbejdet med andre, opsøger ny viden og samtidig formår at omsætte den til løsninger, der skaber værdi for både Technology og resten af forretningen.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden. Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Projects & Innovation er et tværgående team med en uformel tone, humor og masser af sparring og samarbejde på tværs. Teamet er i gang med at opbygge nye funktioner og strukturer, hvorfor der også er plads til, at du kan bidrage til dette. Læring og medarbejderudvikling er en betydelig del af vores kultur, og hos os får du frihed til at udvikle dig, så du kan vokse både personligt og professionelt.
Du kan læse mere om Technology i Telenor, her.
Interesseret?
Er du blevet nysgerrig på stillingen og hvad Telenor kan tilbyde dig? Kontakt Senior Technical Manager, Regin Jæger Madsen på rejma@telenor.dk eller tlf. 60 50 71 22.
Er du vores næste Fantastiske forbindelse? Du søger nemt stillingen via linket her på siden. Ansøgningsfristen er den 29/3-2026. Vi ser frem til at høre fra dig.

